Gratis skolemad styrker fællesskab, trivsel og gode madvaner

 

Lille Værløse Skole er stolte af at være en del af et landsdækkende treårigt projekt om gratis skolemad, som begyndte i januar 2026. Projektet omfatter alle elever i 4., 5. og 6. klasse, som hver skoledag får tilbud om et gratis, sundt og nærende måltid.

 

På Lille Værløse Skole er vi gået helhjertet ind i projektet. For os handler skolemad om meget mere end at stille sulten. Vi ser det fælles måltid som en vigtig del af skoledagen, hvor eleverne mødes omkring maden og oplever ro, nærvær og fællesskab.

 

Vi arbejder målrettet på at skabe en ny madkultur, hvor måltidet styrker relationer, fremmer trivsel og giver eleverne gode madvaner, som de kan tage med sig videre i livet. Måltidet er en naturlig del af skolens pædagogiske arbejde, hvor fællesskab, ansvar og respekt er centrale værdier.

 

Vi glæder os over at være en del af projektet og arbejder hårdt på, at dette kan fortsætte og blive en del af Lille Værløse Skoles fremtidige DNA, hvor vi sammen med elever, medarbejdere og familier skal udvikle en madkultur, der kan gøre en positiv forskel for både trivsel, læring og fællesskab.

Del: